FAQ – Udendørs Sauna
INUA’s håndlavede udendørs saunaer er karakteriseret ved deres moderne nordiske design, materialer af høj kvalitet og solid varmeisolering for et lavt energitab. Saunaer varmer kroppen gennem varmeledning og konvektion fra den opvarmede luft samt varmestråling fra de opvarmede overflader i saunaen. Dampen og den store varme får dig til at transpirere, og det kan have mange helbredsfordele.
Alle INUA’s saunaer kan som udgangspunkt bygges til indendørs eller udendørs brug afhængig af dine ønsker. Hos INUA laver vi altid unikke modeller, så en indendørs sauna koster ikke mere fordi den skal tilpasses specielle mål. Men udendørs saunaer er ikke begrænset af at skulle passe nøjagtigt til et rum, og kan derfor være nemmere at bygge, hvis du ikke har plads inde i huset.
Der er bestemte regler for opførelsen afhængig af størrelsen på saunaen og andre små bygninger på din grund f.eks. carport, skur eller pavillon. Er det samlede areal af små bygninger på din grund under 50m2 skal du som udgangspunkt ikke søge byggetilladelse. Det skal du derimod hvis det samlede areal er over 50m2. Husk at der også kan være særlige regler i din lokalplan eller grundejerforening.
INUA’s udendørs saunaer er håndlavede på vores egen familiefabrik i Ungarn og produktionen går først i gang når du bestiller din udendørs sauna. Dette sikre at saunaen er tilpasset dine specifikke drømme og behov, men også en bæredygtig produktion, som ikke forbruger materialer unødvendigt. Derfor er leveringen mellem 8-12 uger fra bestilling af din sauna. Installationen af din udendørs sauna udføres af vores uddannede personale.